HISTORIER
FRA VORES SAGER
Hvorfor bygge et hus midt i en skov, og hvorfor står det stadig efter et kvart årtusinde?
Greve Frederik Wilhelm Conrad Holck blev hofmarskal og fik rang af gehejmeråd for den enevældige kong Christian VII i hvilken rolle han var indflydelsesrig og særdeles magtfuld. Han arrangerede hoffets selskaber og maskerader, ofte blev det til vilde natlige udskejelser og drukture i hovedstaden med den unge konge. Men greven var opulent og ødslede sin formue væk.
Grev Holck havde flere godser, herunder Krengerup på Fyn. Godset drev et landbrug og havde store skove under sig. Angiveligt mente greven, at de lokale bedrev krybskytteri i hans skov i Bukkerup, og han hyrede derfor en skovløber omkring 1769 til at beskytte vildtet. Der blev ved en lysning ryddet noget skov, og opført et lille hus som embedsbolig.
Året efter måtte grev Holck dog se sig slået, da kongen på en rejse til hertugdømmet Holsten fandt en ny yndling i form af Johann Friedrich Struense, der blev udnævnt til at være ny hoflæge. Greven måtte sælge Krengerup Gods, for at kunne beholde et af sine andre besiddelser. Han indgik aftale med den aldrende lensgreve Christian Rantzau, som han kendte fra hoffet, om at han købte Krengerup. Efter ham fulgte hans søn Frederik Rantzau, der arvede titel og gods. Han investerede stort i et nyt hovedhus på Krengerup og effektiviserede agerbruget med moderne udstyr, stalde og avlsbygninger.
Den omfattende indsats på godset fik også betydning for det lille hus i skoven. Der blev fældet noget mere skov for at give plads til marker og huset blev tilbygget med 3 nye længer. Nu var det en skovfogedgård og dermed tjenestebolig for den til enhver tid værende skovfoged og dennes familie. Gården skulle være bolig for 7 skovfogeder gennem mere end 200 år, før den sidste skovfoged forlod gården i 1913, og dermed ikke længere var en skovfogedgård.
En forpagter flyttede ind på gården, som skulle dyrke landbruget. Han og hans kunne ikke få børn, og de adopterede deres tjenestepiges uægte barn, og det barn frikøbte gården af Rantzau-familien i 1952. Det fik han anledning til, fordi en godsforvalter havde stjålet af pengekassen og efterladt en betydelig gæld. For at sikre godsets overlevelse ovenpå krisen, blev der derfor solgt ud af aktiverne. Siden dengang har en lærerfamilie boet på gården, og i 2023 skiftede gården hænder til et ungt par fra København, der har sat sig for skånsomt at renovere den idylliske gård med respekt for kulturarven.
3 russiske piger indvandrede til Danmark
Teophilia Zerbin blev født i 1902 ind i en fattig familie, og hun blev sendt i pleje hos familien Bojanowski. Vi må forestille os en meget barsk tid dengang i en sydlig provins i Rusland. En plejesøster Justine Bojanowski døde og efterlod sin mand William Tiede og deres datter Adele. William flygtede til Amerika for at undslippe russisk soldatertjeneste ved optakten til Den første Verdenskrig. Det lille barn Adele forblev i Bojanowski-familien, og en anden plejesøster Emma Bojanowski tog det på sig at opdrage sin niece, Adele.
Under Første Verdenskrig besluttede de tre piger sig også for at immigrere, og deres rejse førte dem gennem krigsramte Polen og Tyskland til hertugdømmet Slesvig omkring 1916. Teophilia var 14 år, Emma var 26 år og Adele var 8 år – og sammen begyndte de at genopbygge et liv som landarbejdere.
Emma havde to børn født uden for ægteskab, og pludselig var hendes efternavn Tiede (efter hendes svoger) og ikke Bojanowski. Hendes to uægte drenge hed Hermann Tiede, født 1917, og Adolph Tiede, født 1920.
Hun fortalte kirkens præst en løgn i, at faderen var rejst til Amerika - men han var allerede ankommet til New York i 1913 og havde giftet sig igen i 1915. Han var ikke faderen, ikke desto mindre udnyttede hun hans efternavn Tiede. Så sker tragedien: hun føder et dødfødt barn, og hun dør dagen efter på grund af svære komplikationer. Teophilia er nu helt alene med 3 børn, ingen af dem er hendes egne, ingen af dem har en far. Børnene blev kort efter givet til plejefamilier rundt om i området. Chokket over at miste børnene og pleje-søsteren i så tidlig en alder måtte være uudholdeligt.
Theophilia kunne have haft brug for trøst, og den fik hun fra en meget ældre landarbejder, Paul Hein. Men da hun blev gravid i 1922, skyndte han sig væk og forlod amtet. Med Adeles skæbne i tankerne var hun fast besluttet på, at faderen skulle tage ansvar og med hjælp fra en anden immigrantfamilie rejste hun sigtelse ved politiet. Optegnelserne viser, at han var tilbageholdende, men da beviserne hobede sig op mod ham, accepterede han, og Teophilia blev tildelt børnebidrag fra ham. Dette var den meget sørgelige baggrund for Paula, født i Bedsted sogn i 1922, uægte barn af Teophilia Zerbin og Paul Hein.
Laura udvandrede til Amerika og forsvandt
Med kun 30 dollars på lommen steg Laura Matilde Jørgensen i 1903 ombord på skibet ’Furnessia’, der fra Glasgow havde kursen rettet mod New York. Familien hjemme modtog i mange år hilsner og breve, først via hendes forældre, herefter svigerinden, men kontakten ebbede ud - hvad skete der?
Laura blev født i 1876 og voksede op på et beskedent husmandssted udenfor Odense på kun 4 tønder land, der hed ’Øghave’. Laura var næstældste datter af forældre, der var selvejere og måtte arbejde hårdt for at få deres indtjening til at række. Det var dog ikke landmandslivet, der trak i Laura, og af hendes nieces nedskrevne familieminder stod der, at hun var udadvendt og flot, kunne lide at se godt ud og gå til bal. Det ses måske på fotografiet øverst?
Efter en årrække som kokkepige i Odense hos den højtstående officer, ritmester Robert Anker Aalborg, fik Laura som 27-årig en aftale på plads som husbestyrerinde med danske Thora Dixon i Brooklyn, New York. Det var en dame fra Kerteminde, omtrent 10 år ældre, gift med en jern-arbejder med hvem hun havde 3 børn. For Laura skulle det være begyndelsen på et nyt liv i Amerika. Via København, rejste hun med skib til Skotland, hvorfra hun kom ombord på den krydsatlantiske damper.
Thora indgik skilsmisse og rejste retur til Danmark, men Laura blev i New York og i en lang periode havde hun tjeneste hos en enlig millionær. Senere i 1924 giftede hun sig med en dansker og pensioneret hovmester, da var hun 48 år gammel. Laura og hendes mand Ove Christiansen bosatte sig til at begynde med i Bronx, dernæst i Queens. På billedet ses Laura og hendes mand Ove ved deres adresse i Queens.
Desværre var der ingen efterkommere af Laura; hun og hendes mand fik ingen børn, de mødte givetvis hinanden for sent i tilværelsen. Hun døde af en blodprop i hjertet som 67-årig i 1943, og blev stedt til hvile på Fresh Pond Crematory.
Peter overlevede
den Store krig
I 1915 blev Peter Friedrich Christian Rubusch som 19-årig indrulleret i den tyske hær. Han var født i Kragelund ved Bov og var af hjertet dansk, men blev som mange andre danske unge mænd fra Sønderjylland tvunget til at gøre tjeneste i 86. regiment på tyskernes side i 1. verdenskrig.
På billedet ses han til højre i uniform i afslappet selskab med hans soldaterkammerat Karl Bühring, der var med hjemme på orlov. Efter krigen giftede kammeraten sig med Peter's ældre søster Marie. Deres lykke blev desværre kort, da de kun fik én datter inden Marie afgik ved døden i en alder af 26 år.
Peter deltog i mange slag under 1. Verdenskrig og ved et af de helt store slag ved Saint Quentin i Frankrig blev han i september 1918 ramt af et skud. Han blev såret, da han fik én enkelt kugle, der gik igennem både højre over- og underarm. Den bemærkelsesværdige skade blev efter krigen røntgen fotograferet til hans invalidesag, idet han med lægens hjælp mente der var grund til forhøjet invalidepension. Det fik han dog ikke medhold i.
På trods af sin krigsskade blev Peter efter hjemkomsten sat i sving i farens smedje, som han senere overtog i arv efter sin far i 1922. Han giftede sig lokalt med en jævnaldrende tjenestepige, der hed Magdalene. De fik sammen 4 børn, der den dag i dag har flere levende efterkommere.
Jacob svømmede til San Francisco
Familiefortællingen lyder at Jacob Bendixen omtrent i 1865 afmønstrede det sejlskib, han som styrmand havde hyre på. Det var kun hans anden udrejse fra sin hjemstavn Aabenraa, hvor han blev født i 1846 af forældrene Bendix Georg Bendixen og hustra Caroline Amalie von Warner.
Bendixen-familien havde været succesfulde redere og kaptajner gennem flere generationer. Alle sønner blev opflasket med søfart og kom tidligt ud at sejle de interkontinentale ruter, hvor familiens skibe sejlede. På billedet er kaptajnsboligen, som hans far fik bygget.
I tiden op til hans afmønstring gik det skidt med familiens forretning, og flere skibe måtte sælges for at dække de økonomiske tab. Måske det bidrog til at den 19-årige Jacob tog beslutningen om at springe fra, bogstavelig talt hoppe overbord og svømme ind til San Francisco fra det forankrede skib. På billedet nederst ses et lignende sejlskib fra Aabenraa; Creole.
Jacob findes i folketællingen 1870 i Contra Costa County i Californien. Han ernærede sig i skovene, og blev fra tid til anden set af sømænd fra Aabenraa, hvor han solgte skind i San Francisco. Han fik første gang stemmeret i 1871 og blev registreret vælger. Han blev også udpeget til at være øverste administrative embedsmand ved den lokale myndighed i 1898 og han bestred posten til 1902. Han blev ikke gift og der er ingen børn registreret.
Niecen der blev tjenestepige
Thyra Cecilie Steenholdtblev født i 1912 i landlige omgivelser i Gørding sogn. Hun var den næstyngste af en søskendeflok på otte og alle havde de deres opvækst udenfor Gram. Den ældste søn beskrev i sin dagbog, hvordan faderen ikke var en behagelig mand, arbejdede uden flid og ikke passede godt på sin familie. Kort efter børnenes konfirmation forlader de alle hjemmet for at bo og arbejde et andet sted. En moster på moderens side bød på en spændende mulighed, hun hed Meta Kjestine Frandsen.
Meta blev født i 1885. Som ugift fødte hun som 24-årig tvillingerne: Hellmut og Alfrieda. Desværre døde begge tvillinger, før de var 4 uger gamle. Den fortvivlede mor havde brug for et nyt formål for ikke at bukke under, og hun besluttede at rejse til London, måske for at genopbygge et nyt liv der. Ikke længe efter ankomsten til London mødte hun og giftede sig med Arnold Greaves Hansard, en gentleman, der var næsten to årtier ældre, født 1866.
Han var meget veluddannet som ingeniør og blev kort efter sendt til Mombasa af den britiske regering for at føre tilsyn med elektrificeringen af Kenya, som blev koloniseret af briterne i 1895.
Hansard var en velhavende mand på grund af sin høje stilling som embedsmand, han og hans unge danske hustru havde derfor midlerne til at udvide deres husstand til at omfatte en niece. Omkring 1924 sendte de bud efter en niece. Det var Thyras ugifte storesøster Marie Kjestine Steenholdt, der benyttede sig af dette tilbud. Senere blev Thyra tilkaldt, og hun rejste til Essex i England, hvor hun i folketællingen blev registreret som ulønnet hushjælp hos den nu pensionerede Hansard.
Thyra mødte en lokal gårdejers søn ved navn Kenneth Ward Byford, som hun giftede sig med i 1943. I søgningen efter efterkommere i Danmark blev mindst to opkaldt efter Hansard, hvilket beviser, at familiebåndet stadig eksisterede. Thyra blev stedt til hvile i Cambridge i en alder af 76.
